Velkommen til vores medlemssystem

Vejledning:

  1. For at blive medlem skal du oprette en profil ved at klikke på Bliv medlem. (OBS. du skal oprette en profil på den person, der skal tilmeldes... også hvis det er et barn.)
  2. Udfylde felterne, sæt kryds i "I'm not a robot", accepter betingelserne og klik "Opret profil" nederst på siden.
  3. Herefter har du mulighed for at logge ind på din profil, det gøres ved at klikke Log ind.
  4. For at betale kontingent, skal du logge ind på din profil, vælge menupunktet Hold og tilmelde dig det hold der passer dig. Første gang du tilmelder dig, betaler du kontingentet med det samme, herefter vil du automatisk blive opkrævet en gang om året. 
  5. Skal du oprette familiemedlem, så log ind på din profil og vælg herefter "Tilføj underprofil", udfyld felterne og klik opret. Herefter vil du kunne skifte mellem profilerne øverst til højre. 

 

Seneste nyheder

Julefrokost 2017

12-11-2017 13:55

IV. AKT Inviterer til Julefrokost.

Vi afholder julefrokost fredag den 1. december - Kl. 18.30 i Frøbjerg Samlingshus.

Der vil blive serveret en god dansk julefrokost.

Prisen er 125,00 kr. pr. person.
Drikkevare til billige Frøbjergpriser.

Medbring 1 pakke til ca. 30,00 kr. til pakkespil.

Tilmelding til Ingelise på tlf. 26527822 senest søndag den 26-11. 

Venlig hilsen IV. AKT

Så er det på lørdag...

08-11-2017 19:01

Kære Festspillere

Så er er det på lørdag at Audition afholdes til "Saturday Night Fever".

Det bliver en lang og sjov dag, da mega mange har meldt deres deltagelse.

Vi håber også på at der dukker nogle af alle jer op, som ikke lige skal på scenen. Det kunne da være hyggeligt.

Måske kunne der være nogen der ville høre lidt om foreningen, og om hvad der er af muligheder for at blive frivillig.

Vi starter med de første aspiranter kl. 08.45

Så måske ses vi?

Køb Musical-award billetter MED RABAT

28-10-2017 23:31

Kære foreningsfolk, teaterentusiaster og kulturelskere! Nu sker det!

D. 1. NOVEMBER 2017 vil billetsalget for Musical Awards sætte igang! Alle som er medlem af én af de 6 foreninger, vil have 1 UGE til at bestille sine billetter, inden det offentlige billetsalg starter. 

Foreningsbilletterne er tiltænkt alle dem, som er en del af forestillingerne enten på eller bag scenen. For at få fat i koden til foreningsbilletterne, så kontakt vores Musical Awards-bestyrelsesmedlem Morten Pabst fra Frøbjerg Festspil.

Morten kan træffes på mopet1313@gmail.com eller mobil 60470214

Læs mere på Musicalforums facebook- side her

De aktive på Frøbjerg Sommerspil.

01-10-2017 20:42

Kære alle

Her er en ny Facebook-gruppe hvor vi vil forsøge at dele informationer og nyheder i sommerspillet.

Det kunne være dejligt hvis I alle vil byde ind med det I nu lige synes er vigtigt at fortælle om. Det vil klart give siden mere liv og være årsag til den altid er opdateret.

Håber I vil tage godt imod siden og vi opfordrer alle aktive i sommerspillet til at være medlemmer.

På styregruppen vegne

Morten Pabst Petersen og Bent (Fam Bryde)

Søg på "De aktive på Frøbjerg Sommerspil" i Facebook, og vi "lukker dig ind" :-)

Afslutningsfest d. 1. september i Sommerspillet

01-10-2017 20:39

Afslutningsfesten 2017 var en mega hyggelig aften hvor alle festede og hyggede sig. Og nu også med "beerpong" ;-)

Traditionen tro blev Lumiére prisen uddelt, og den gik til Alexander Brauer-Christiansen for hans hjælpsomhed og engagement overalt under prøverne og på højen.

Prisen "Frøen" blev Jørgen Kristensen den stolte modtager af for hans altid utrættelige kamp for at alt backstage er fuldstænding i orden og det sker altid med et smil på læben og en frisk bemærkning.

Tak til alle for en hyggelig aften, og især tak til IV akt for det dejlige arrangement. Skønt at være med til :-)

INFO-dag og ny kunstneriskleder i FMU

02-09-2017 10:51

Kære Alle

Frøbjerg Musicalskole slår, i samarbejde med Morten Givskud, dørene op for endnu en sæson med masser af spændende nyheder.

Kom og vær med på INFO-dagen d. 5. september - dagen er helt og aldeles uforpligtende – og vi garanterer en god oplevelse! Tag dine venner med, måske de også tåler en god oplevelse.

Tirsdag d. 5. September kl. 16.00 – 18.00 I samlingshuset i Frøbjerg

– Kom og se hvad vi kan og vil. :-) 
P.S. Der er kaffe og kage til de ventede forældre, imens de forskellige workshops prøves af.

 

Nyheder i sæson 17/18:

Først og fremmest har vi den glæde at byde velkommen til Morten Givskud som ny kunstneriskleder – Desværre betyder det også et vemodigt farvel, men på gensyn, til Lasse Winkler. Vi vil fortsat arbejde sammen med Lasse og forventer da også stadig at se ham i vores regi i forskellige andre sammenhænge.

Som ny kunstneriskleder har Morten sammensat et spændende program for sæsonen med dygtige undervisere på alle hold.

Mandag underviser Morten Givskud i Drama - sideløbende hermed underviser Helena Dong i dans.

Tirsdag underviser et par af Kosmonauterne: Lars Udengaard og Sune Roholt i impro-teater - sideløbende med sang, der varetages af Mette Uhrenfeldt og Kia Jørgensen.

Tiderne er forskudte, så man har mulighed for at deltage i flere hold for sin aldersgruppe.

Holdene er alders-inddelt og niveauet vil være højt, men med stort hensyn til den enkelte – så alle kan være med og alle vil blive udfordret og have mulighederne for at udvikle sig.

Priserne er som altid yderst lave og ungdomsvenlige (195 kr. om måneden for de yngste, der har en lektion pr. hold pr. uge og 245 kr. om måneden for de ældste, der har 2 lektioner pr. hold om ugen).
 

Vel mødt – vi glæder os rigtig meget til at komme i gang.

Mere info om tilmelding, hold, tider, priser og meget andet på: www.frobjerg.dk/musicalskolen

Venlig hilsen
Frøbjerg Musicalskole

Invitation til afslutningsfesten 2017

16-08-2017 19:03

Når vi slutter sæsonen på Frøbjerg, gør vi det altid med en
afslutningsfest. Det er en festlig og hyggelig måde at få afsluttet et
langt forløb med hinanden på, og en hyggelig og festlig lejlighed til at få sagt farvel og på gensyn!

Så derfor :

Afslutningsfest fredag den 1. september kl. 18.30 til kl. 02.00 i Samlingshuset

Ved tilmelding skal betales 125,00 kr. som dækker lækker buffet.

Drikkevarer sælges til sædvanlige Frøbjerg priser.
Hvis du/I har nogle underholdende indslag eller lignende du/I vil fremføre til festen, kan I
sige det til IV-akt når I kommer til festen, så vil ”Toastmasteren” lægge det ind i aftenens
indslag.

Mange festlige hilsner
IV-akt Hans Frede – Henning - Bente – Pia – Ingelise

Sidste tilmelding og betaling: lørdag den 26. august 2016.
Så skynd jer.

Svævebane på Bavnehøjen

07-08-2017 10:59

I "Sommer i Tyrol" indgår der en svævebane hvor storcharmøren Sigismund Sülzheimer og smukke, men læspende Clara sidder og flirter mens de se på det storslåede landskab der glider forbi.

Og hvordan laver man så lige en svævebane, når der nu ikke ER nogen svævebane på Frøbjerg Bavnehøj? Jo, man kunne jo se om de gamle svævebaner i Fyns Sommerland stadig står der.....! Så fluks blev en delegation fra foreningen sendt afsted til Sommerlandet. Det var bare næsten umuligt at finde svævebanerne derude. Alt er groet fuldstændig til, og intet kan ses med det blotte øje. Heldigvis havde vi en idé om hvor de skulle være, og sandelig... de var der stadig...! Og i super stand, selv om de ikke har været brugt i 10 år eller mere.

Nu er den ene af 3 svævebaner så demonteret og kørt til smeden for at blive tjekket op efter alle kunstens regler. Der skal laves et nyt fundament og en ny elstyring for at svævebanen kan tages i brug. Det er heldigvis ikke noget problem for vores dygtige frivillige. Det er bare endnu en spændende opgave.

I uge 30  vil svævebanen blive monteret på Frøbjerg Bavnehøj så den kan blive klar til brug når prøverne starter den 28. juli 

Vi glæder os.. :-)

Tur til Nordfynsspillene

04-07-2017 18:26

Er der nogle der vil med til Nislevgaard og se ”Evita”.

Det foregår mandag den 10. juli 2017

Forestillingen starter kl. 19.30

Vi har kun 30 billetter, så de tildeles efter først til mølle princippet.

Vi skal slevfølgelig være medlem af Frøbjerg Festspil.

Billetterne udleveres inden forestillingen.

Venlig hilsen

IV-akt

Ingelise Andersen 26 52 78 22

Midt om Natten - Varde Sommerspil 2017

06-06-2017 20:00

Er der nogle der vil med til premiere i Varde den 29. juni 2017 hvor de spiller ”Midt om natten”.

Vi har fået 60 billetter.

Der er arrangeret bus frem og tilbage, hvor vi kan være 50 personer.

Der vil blive serveret en sandwich + 1 øl eller vand på turen.

Afgang fra Frøbjerg kl. 17.00

Sørg selv for at tage kaffe og brød med til pausen.

Prisen er kr. 100,00 for dem der kører med bussen.

Billetterne sælges efter ”først til mølle” princippet og man SKAL være medlem af Frøbjerg Festspil.

Venlig hilsen

 

IV-akt.

Ingelise Andersen     tlf. 26 52 78 22

Kommende begivenheder

Der er i øjeblikket ingen begivenheder